Sildig Opvaagnen af Blicher. Sildig Opvaagnenaf St. Minder fra barndom og ungdom - om opv.Blicher fra Nordlyset bd. Jeg mindes ikke noget D. Man standsede hverandre paa Gaden, Man foer omkring fra. Huus til et Andet med de Sp? Han var en meget. Han var dertil formuende, holdt et. Han havde naaet sit otte og fyrgetivende Aar. Byens. anden L. Saaledes laae han i otte Dage; den. Jeg vilde have talt. Ord over hans Grav; men Smerten br. Dog, hvad. dengang var en Hemmelighed, kunde ikke l. Kort efter min Ankomst gjorde L* og jeg vort. Han havde for kort siden sat sig. Byen, som practiserende L. Jeg var kun et Aar. Blicher, 1782-1848 tilbage til digtere/tekster. Sildig Opvaagnen af St. Blicher fra Nordlyset bd.5 1828. Jeg mindes ikke noget. Efter denne introduktion sang vi en sang som hed ” Den Sommer Svandt” skrevet af Nicoline Christoffersen, og s LEKSIKON FRA JERNESALT - 6.2.15. Leksikon for den komplement. Leksikonet er eksistentielt. Velkommen til Vinderup Egnshistoriske Forening, foreningen, der passer p Blandt Damerne opdagede jeg snart den. Danserinde, som tillige ustridigt var den smukkeste. Jeg. stod for at f. Jomfrue W*. r. 2, allerhelst. Danser imod denne. Herre.« »Det gj. Da jeg kom til Enden af Qvadrillen saae jeg ham. Figurer, som. fandtes paa Ballet; og jeg lagde M. Hun. smiilte, neppe m. Fyren var. skinsyg, det var aabenbart. Jeg troede, han maatte have. Rettigheder, end de, som Ballovene give. Da Dansen var. ude, gik jeg derfor hen til ham, og gjorde ham en. Undskyldning for mit korte Svar. Denne Tiltale fremkaldte et. Da jeg takkede. af, og maaskee med nogen Varme kyste hendes Haand, modtog og. Tryk. Jeg kan forsikkre, at hverken. Hjerte eller min Sandselighed kom herved i mindste. Bev. Jeg havde vel tilforn i Dansens Hede og. Gl. Men da jeg et Par Maaneder efter. Jfr. W* allerede dengang var L*s hemmelig. Forlovede, satte jeg i min Hukommelse et NB. En fri og ubunden Pige kan vove et saadant - og. F. W*, og da jeg var Vidne. Jeg har ofte harmet mig over hvad jeg selv. Grille; jeg har ofte straffet mig selv for. Det var ikke. saameget Jfr. W*s Haandtryk, som det f. Efter fem og. tive Aars Forl. Jeg kjendte hende som attenaars Jomfrue, som. Jeg har seet hende fornylig - hun er nu ikke langt fra. Halvtreds - men hun er n. Jeg har i mine Skriftetaler nogle Gange. Komme disse Blade hende for. Tre Maaneder. efter hiint Bal betroede han mig, at han var, og allerede. Han. forsikkrede, at hun elskede ligesaa inderligt, ligesaa. Ingen engang havde. Tilb. Saasnart han fik et. Saadant, vilde han bejle, og mistvivlede ikke om. For. Jeg har aldrig seet. Menneske, end han; han var n. Hans. Patienter fik i disse Hvedebr. Vist nok er det, jeg mindes det meget vel. Cuure vare alle heldige; jeg troer n. Hans Kone. syntes vel ogsaa at v. Dog forekom det. mig stedse tvivlsomt, om der under denne rolige, spejlglatte. Overflade skulde findes nogen synderlig Bev. Ved. Barselgildet gik det h. Det var just i hiin. Selskabeligheds Periode, da Phoebus og Bacchus vare. Gj. Min var den sidste; ved Gildets Ende overraktes. Kaldsbrev til Capellaniet i R*. To Aar efter gjorde. Sognepr. Vi holdt en jevnlig og stedse. Han var en af de. Med Hensyn hertil kaldte vi. Selskab Triangelen; L*. Vinkel, H* den spidse Vinkel L. C., jeg den. anden ditto H. Vi samledes ordentligviis i een af. Vinklerne hver Onsdag Aften; men udenfor Touren gjorde L* og. H* ofte st. Det Eneste, Capitainen. B. Min Kone var stille, venlig og bly; hun syntes at. Frue H* var altid lystig, fuld af Sp. Frue L* var. stille, men hendes hele V. Hendes. muntre, aabne, raske og kj. Og min. fromme, bl. Ikke at han jo var en flink Officier. Ber. Ved Mynstringen var hans Compagnie. Hans Mod. Retskaffenhed og . Ved Stridigheder valgtes han. Voldgiftsmand, og i denne Egenskab forhindrede. Duel. Kort sagt: han var en yderst indtagende. Mand, og langt farligere for Kvindehjerter, end han selv. Vi samledes. til Thevandstid, opofrede derpaa et Par Timer til Musiken, i. Alle - paa Frue L* n. Efter Aftensmaaltidet fik vi tre Herrer. Lombre, og Damerne holdt et Privatissimum. Frue H*s Indfald og hjertelige Latter. Min Kone gjorde mig opm. Jeg. tyssede paa hende, og str. Endelig blev Alt arrangeret. Masker og Dragter anskaffede, og Aftenen bestemt - den. Klubben. Da jeg ikke selv kunde tage Deel. Forn. Hen paa Aftenen blev jeg. Jeg fik En. til at tage mit Kort; og vilde, som jeg plejede, tage mig en. Luur. Der kom to ind i. Kammeret; det kunde jeg h. Jeg sad som paa Naale; hvad skulde jeg. Min Hovedpine, som ved denne pludselige. Opv. Alt blev. stille, og et Skj. Saaledes sad jeg nogen Tid, og. Men Spectaclen i Gaarden blev v. En. kom ud med en Lygte eller et Lys, der kastede sit. Skj. Selv. useet, saae jeg der Capitain H* i Frue L*s Arme. Det blev atter. m. Doctoren og Capitainen vare ganske eens. Fru H* havde. Tyrkindedragt; Frue L* havde bestemt baaret samme Dragt, da. Sophaen; nu var hun Hyrdinde - det var. Doctoren var i. et glimrende Lune: han gj. Frue L*s Ansigt. var uden mindste Forandring; hun smiilte saa roligt, som hun. Veninders sp. Jeg begyndte at mistroe mine egne. Kort. sagt: jeg havde n. Aarsagen til denne Forandring - Nag over hans. Br. Det var hurtigt, som et fjernt Lynglimt. Skye; men klart nok til at give Lys. De vare. ene To i V. Han. blev jo ogsaa med hver Dag . Tiden, som ruller os hen ad vor Bane. F. Vi holdt. vore Concerter; vi spilte vore Lombre. Hun virrede blot med. Hovedet, og vedblev gjennem de frembrydende Taarer at. Vor Ven Doctoren, der bes. Han saae paa sin Kone, og kastede sig. Dersom. Doctoren eller min Kone traf Dig her i Sengen hos mig, hvad. Den Syge blev ved at phantasere: »Det. Indfald med den Tyrkindedragt; jeg vidste. Andet, end at Du var min Kone - .« Frue H*. Jeg saae ud i Gaarden: Frue H* ilede med hurtige. Skridt hen til Rullestuen. Munderingskammeret var virkelig. Lysthuset i Doctorens Have, som var to. Stokv. Jeg havde om. Sommeren ofte drukket Thee og spilt Lombre i det samme. Lysthuus, og mindedes godt, at Man der meget tydeligt kunde. Han gik med bekymret Mine hen til Sengen. Syge, f. De bildte mig ind, at deres Mand. Syg ude paa Landet, og blev borte inat, og. Hvorfor vilde De narre. Deres Forvovenhed. Krukken kan gaae saal. Jeg drog Doctoren med mig hen. Vinduet; jeg vilde forhindre ham fra at h. Det er Synd baade mod deres. Mand og min Kone, og Ingen af dem forskylder det af. Nu begyndte Doctoren at blive opm. Jeg greb hans Haand og hvidskede. For Guds Skyld! I en saadan. Feberparoxysme kan jo en Patient indbilde sig de urimeligste. Ting af Verden.« Han saae eftert. Hun blussede - hendes Aasyn. Doctoren. gik med rolig Fatning hende im. Hun besvarede dem flygtigt og. Dog snart lettede en Taarestr. Jeg greb hendes Haand, og trykkede. Hun fattede sig, og tilbageholdt de. Hun var af de lykkelige Gemytter, som. Hun fulgte mig udenfor; og her. Jeg kan med roligere og. Blik betragte det, som let bl. Sandsynlighed er ikke. Sandhed; og der kan gives mange t. Jeg vilde atter over. Majorens; men besluttede dog f. Pigen sagde mig, at Doctoren var paa sit. Arbejdsv. Mit Hjerte isnede; jeg saae. Alt maatte v. Han saae flygtigt paa mig, som om han ikke. At sige til Een, hvis hele jordiske. Lyksalighed paa eengang er tilintetgjort: »V! Du kan nok bjerge Dig, naar. Du blot vil.« Nogle tr. Er der ingen Ende paa. Ord, som ere kun et V? Jeg, jeg kunde ogsaa tale som I. Sj! Mine randt. overfl. Da aabnedes ogsaa. Ulykkelige de Kilder, gjennem hvilke baade Sorgen og. Gl. Jeg. er aldeles forandret; mine Tanker, mine ! Det er. ikke Sandselighed, som drager mig til Dem; nej! Jeg veed ikke hvad jeg skriver - Klokken 1. Aften venter jeg Dem - min Mand er paa Landet - forbarm Dem. Hemmelighed« l. Men hvilket Tempel for vore l! Alle tilsengs undtagen hun, der venter Dig med. Galanen. selv.« (Den ulykkelige Frue H* fortalte mig siden, hvorledes det. Da Doctoren om Eftermiddagen var kommen. Syge, begyndte denne atter at. Doctorinden - at bringe ham en vis Skuffe af Chatollet; i. Skuffen var en dobbelt Bund; ved at trykke paa en Stift var. Hendes. Lighed med Majoren var umiskjendelig. Men han traadte saa langt tilbage. H. De arme Smaapiger bleve forskr. Jeg tog dem i mine Arme, og. Taarer faldt paa deres guldlokkede Hoveder. Han satte sig, tog dem paa sine. Kn. Jeg overlod ham til hans gode Hjertes mildere. F. Han afslog den, saae. For at faae Glutten bort, bad jeg hende om at skaffe. Frokost, og s. Jeg er. Han rystede sagtelig med Hovedet: »Jeg. Verden,« sagde han, »hvor hun. Sol tilf. Med Tegn paa indvortes. Jeg maatte. f. Det. Ulykke. Jeg havde en tung Bestilling. Bes. Jeg. bragte L* denne Tidende; han modtog den ligegyldigen, og. Vi ville snart m. Jeg spurgte. hendes Mand, hvorledes der skulde forholdes ved hendes. Ankomst; og om det ikke var bedst, at hun blev bortfjernet? Jeg fattede Mistanke. Med et roligt Smiil rakte han mig sin Haand. Vished forudf? Dog vedblev jeg at henpege. Fornuftens og Religionens Grunde. Fornuften udretter Intet med et fortvivlende Hjerte, og. Religionen formaaer kun at tr. Han havde vel havt Troe; men en. Troe, som aldrig var pr. Han var en. Gl. Da jeg vilde. Arme efter mig, og trykte. Afskedskysset paa mine L. Endnu et Par Taarer. Jeg foer derover: han laae endnu i den. Seng, med gjennemboret Bryst. Ingen af Familien var. L. Hun berettede: at hun med Doctorens Tilladelse havde. Saasnart han saae. Sengen, sagt nogle Ord. Sprog, som Pigen ikke forstod, derpaa taget en Pistol. Dynen, og trykket den af mod sit Bryst. Jeg. har i Begyndelsen af denne Fort. Andersen, Johann Sebastian Bach, Jes Bertelsen, Beethoven, William Blake, Steen Steensen Blicher, Niels Bohr, Georg Brandes, Lone Frank, Grundtvig, Vilhelm Gr. Lundbye, Rune Lykkeberg, Wolfgang Amadeus Mozart, Carl Nielsen, Nietzsche, Bj. Wagner
0 Comments
Leave a Reply. |
Details
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
January 2017
Categories |